Ørebjergvej 6
4262 Sandved
Er du behandler?
Så kender du nok til at have en klient på briksen, der har svært ved at slappe af, som reagerer voldsomt på din behandling og som ikke mærker forskellen på før og efter din behandling.
At behandle en smerteplaget og traumatiseret krop, kan være en udfordring - men er du dygtig og effektiv nok, træder du ud af din egen udfordring og holder op med at tænke på alle de teknikker, du skal bruge til behandlingen - og lader din klients krop give svar og respons på din berøring.
Stress Release Terapi, handler hundrede procent om din klient og klientens krops historie.
Når du som Stress Release Terapeut har en klient på briksen, som er udfordret i både hjerne og krop, er du nødt til at være den, som er katalysator til kroppens tillidscenter. Tænk på, at du aldrig vil få adgang til resten af klienten, hvis du gør noget forkert, for hårdt, for hurtigt eller for grænseoverskridende. Derfor er det vigtigt, at du nærmer dig kroppen/klienten med omsorg og med en spørgende og nysgerrig tilgang.
Ændrer du din tilgang, vil du se at du bliver bremset, at kroppen/klienten bliver utryg, anspændt og holder dig ude af den mulighed for at ændre en spænding eller blokering i kroppen. Din klient ved nemlig bedst!
Er du i stand til at mærke, hvad din klient har brug for eller har du lært, at tænke og agere i, hvilke teknikker der gør dig til en god behandler?
Hver eneste klient er unik og du kan ikke forberede en behandling, uanset hvor mange år du har studeret. Du kan sætte en behandling i gang!
Ved hver berøring, vil der påstå en krops-respons, som du som Stress Release Terapeut kan aflæse og reagere på. Det vil sige, at du sagtens kan have en idé om hvor du skal starte din behandling, men hvis du lytter med hele din krop, vil du også kunne mærke, når det er ubehageligt for klienten eller om det er et område på kroppen, du skal blive på.
Det samme sker i samtaler, når du berører et emne, som din klient ikke vil tale om. Da må vi som terapeuter tage notat ved emneskiftet og herefter træde varsomt, når vi igen berører det ømtålelige emne. Træder du for hårdt, vil du kun møde modstand og afstand.
Meningen med terapi, handler om at åbne op – både i krop og hjerne.
Som Stress Release Terapeut, arbejder du meget intenst og med en intention om, at den klient der kommer, forhåbentlig vil være modtagelig og klar til at åbne op. Lykkes det, vil du mærke at det bliver mange gange lettere at entrere steder på kroppen, der er ømme og/eller traumatiserede.
En Stress Release Terapeut er et skridt foran.
Uanset, hvilke smerter din klient har, vil det altid være en kæmpe fordel at afstresse kroppen først og få den til at slippe alle de spændinger, der holder fast på smerten. Det kan være, at du som behandler først bliver kontaktet flere måneder eller år efter smerten er opstået - og derfor kan kroppen være så fastlåst rundt om smerten, at det bliver svært at komme ”til”.
Bruger du Stress Release Terapien og filosofien bag, vil du hurtigt se positive forandringer og derved flere resultater og mange glade klienter.
Og det er vel egentlig dét, der er meningen med vores virke – at hjælpe mennesker til at få det bedre.
Du kan finde kurset i Stress Release Terapi hér
Med venlig hilsen
Rikke Anderberg
Kommentarer
Ingen kommentarer