string(43) "https://rikkeanderberg.dk/media/Smerter.jpg" string(46) "https://rikkeanderberg.dk/uploads/featured.jpg"

Skal det gøre ondt, når man går til behandling?

Udgivet d. 13.03.2017 10:33
En blog om smertefri behandling



Skal det gøre ondt???

Når jeg nu sidder dér - ved siden af min klient og vedkommende spørger: ”Hvad er det egentlig du laver? Jeg kan jo ikke mærke andet end at du nusser.” – og det sker – flere gange om ugen, så vil jeg hér forklare hvorfor jeg – eller vi Spinal Release Terapeuter gør som vi gør.

Det handler om, at din krop er spændt de steder du har bedt den om at spænde. Det foregår i din hjerne og dit sind det hele. Alle muskler i dit bevægeapparat er viljestyret og hvis du hver dag bruger din vilje til, at sidde med skuldrene oppe omkring ørerne og kæberne godt spændt sammen, opstår der spændinger som holder dig i den position. Lang tids spænding giver overanstrengelse og mælkesyreophobninger i musklerne. Musklerne bliver ømme, hårde og stramme og der opstår ofte smerter i områderne.

Når man går til anden behandling hænder det at behandleren går direkte til biddet – eller til de ømme muskler og det kan være meget smertefuldt. Jeg vælger at gå udenom det, der gør mest ondt for at få din krop til, at slappe af og nyde behandlingen. På den måde afstresser din krop og det bliver lettere, at komme ind til selve problemet.

Hvorfor skulle jeg presse mine fingre ned et sted, der allerede gør ondt? Det giver ingen mening, at få dig til at spænde op af smerte, når du i forvejen har ondt. Når du mærker smerte krølles og spændes kroppen og det giver ingen mening når målet er at få musklerne til at slappe af.

Du spænder sikkert minimum 8 timer om dagen, mon ikke din krop har brug for at mærke noget andet?

Når mælkesyren frigives, afslappes musklen og der kommer langt mere blodcirkulation til området og mere bevægelighed.

Derfor gør det ikke ondt at gå til Spinal Release Terapi – Det er rart og du kan glæde dig til hver en behandling i stedet for at frygte, at en behandler gør noget, der gør ondt. Det må have en indvirkning på hele dagen om man frygter en behandling eller glæder sig!

Så….. NEJ – det skal ikke gøre ondt!

Er du i tvivl om der kan gøres noget ved dine smerter, kan du booke en tid hér: booking online  eller læse om gratis konsultation hér: konsultation

 


Kommentarer

Ingen kommentarer

Kontakt

Klinikken ligger i Sandved på Ørebjergvej 6. 

Kig efter det gule hus.

Der er masser af parkeringpladser bag Værkstedsbygningen. 

Tager du bussen, kan du sættes af lige foran huset.

Bussen går fra Fuglebjerg S