Refluks hos børn - og voksne

Udgivet d. 29.10.2020 14:51
Skal børn vænne sig til medicinering?



Til alle jer forældre, der kæmper med at finde en behandling til jeres barn, der lider af refluks.

Jeg har i min klinik flere gange mødt både børn og voksne, der lider af enten "for meget mavesyre", refluks eller spiserørsbrok. fælles for disse diagnoser er, at det er smertefuldt at få mavesyre i spiserøret - det kan give både kvalme og opkastninger og det er farligt i længden da mavesyren er så stærk, at den er i stand til at ætse spiserøret. 

Jeg vil lade jer nyde tilbageblikket om Jonas og hans forældre og håbe, at i finder vej til min klinik, så vi kan sætte en stopper for al besværet og smerten:

Indlægget er skrevet af Caroline, Jonas mor:

Jonas’ refluks historie.
Jonas havde problemer fra start. Da han var 7 måneder, tabte han sig 1 kg. Jeg blev ikke
lyttet til, blev kaldt hysterisk og fik at vide, at jeg overdrev, når jeg insisterede på, at han
kastede mere op, end han fik ned. Vi kom til lægen og sygehuset, men vi fik ikke så meget
hjælp, vi skulle bare til opfølgning af vægten. Han tog på og vi blev afsluttet uden afklaring
og hjælp.


Da han blev lidt større, måtte vi “dulme” med hvidt brød, når han kom hjem fra vuggestue,
det var det eneste, der gav ham lidt ro. Ingen kunne hjælpe os med, hvad der skete og
hvorfor. Det kom i bølger, han havde det godt, spiste fint, så fik han ondt, kunne ikke spise
og han kastede op.


På en sommerferie i Italien i 2010, hvor Jonas var 5 år, fik han det rigtig skidt. Pludselig
begyndte mavesyren bare at løbe ud af munden på ham. Fuldstændig umotiveret.
Vi kom hjem, kom til lægen og blev sendt videre til en børnelæge, der lavede en allergitest
på ham, der intet viste og andre tests uden resultat. Han fik antibiotika, der heller ikke hjalp
og så blev vi sendt videre til Holbæk Sygehus, hvor han skulle være indlagt i et døgn og
have målt tilbageløb af mavesyre. Jonas fik en måler lagt i halsen via næsen og skulle trykke
på en knap, hver gang han fik ondt i maven. Der blev ikke trykket specielt meget på den, da
det ikke var en “slem dag”, men en helt almindelig dag og smerter var jo blevet en del af
livet. Og endelig fandt lægerne ud af noget. Jonas havde svær udtalt refluks. Et af anfaldene
med tilbageløb viste, at han havde mavesyre stående i halsen i mere end 45 minutter. Så
Jonas’ mange smerter og pludselige opkastninger af ren mavesyre gav rigtig god mening.
Vi blev sendt retur til børnelægen, der skulle hjælpe med medicin. Jonas fik noget medicin
(mavesyrehæmmere) i højere dosis/mængde, end man giver voksne. Alligevel fik Jonas
stadig anfald, hvor han kastede op. Børnehaven holdt øje med det og satte tegn til os, så vi
altid vidste, hvor mange gange han havde kastet op den dag (det var vigtig information i
forhold til et skema til børnelægen, så vi kunne finde den rette dosis). Det var som regel 5-6
gange. Kaste op er lidt en forkert beskrivelse, for mavesyren løb bare ud af munden på ham.
Da han startede i skolen var han stadig på den meget høje dosis af medicin. Vi fik mange
opkald, da lærerne/vikarerne ikke kunne forstå, hvorfor Jonas bare rejste sig op, gik udenfor
i en busk for at kaste op, gik på toilettet eller hvis det var meget presserende bare gik hen og
kastede op i skraldespanden for at sætte sig igen som om, intet var hændt. Og at de andre
børn heller ikke reagerede på det. Dette var jo Jonas’ hverdag.


Vi gik stadig til kontrol hos børnelægen, der havde givet op for, vi kunne ikke trappe Jonas
ud eller ned i medicinen uden, at hans tilbageløb gik fuldstændig amok. Jonas havde altid
ondt, enten i maven eller i halsen. Og børnelægen forberedte os på, at Jonas skulle være i
livslang behandling, fremtidsudsigterne var absolut ikke gode.


Jeg gik til behandling hos Rikke Anderberg for rygproblemer og spurgte ind til hendes andre
behandlinger og på den måde, kom vi til at tale om Jonas og hans problematik og om Rikke
mon kunne hjælpe. Jeg tog hjem og talte med min mand om det og vi talte med Jonas om,
hvordan det ville foregå. Jonas ville gerne have “masseret maven”, så vi tog heldigvis ind til
Rikke, hvor Jonas fik “smeltet popcorn” i mavesækken, sådan føltes de myoser, han havde
fået igennem tiden; som små popcorn. Rikke trak også blidt ned i mavesækken, så
mavemunden blev lukket mere af. Jonas skulle fra morgenstunden spise 4 mandler, før han
stod op (mandlerne skulle neutralisere mavesyren før der kom mad ned). Efter hvert måltid
skulle Jonas have armene over hovedet og hoppe 10,5 gang (hvordan man hopper en halv
gang, havde Jonas meget sjov ud af og havde mange gode bud på. Hoppene var for at
tvinge maden helt ned i mavesækken). OG efter ganske kort tid, kunne Jonas trappe helt ud
af medicinen. Ved næste kontrol hos børnelægen, kunne vi fortælle om vores ene besøg
hos Rikke, mandlerne, de 10,5 hop (som Jonas også viste hende) og at Jonas var trappet
helt ud af medicinen uden tilbagefald. Lægen afsluttede os og vi har ikke haft problemer
siden. Nu her snart 10 år efter, har Jonas stadig ikke haft problemer.


Jonas husker ikke ret meget andet end, hvordan mavesyren bare løb ud af munden på ham,
hvor øv det var altid at have ondt. Og det sjove besøg hos Rikke samt tiden efter, hvor han
skulle hoppe.


Det er en stor lettelse for os, at Jonas nu lever uden smerter, uden piller og uden dystre
fremtidsudsigter. Vi ville ønske, flere mennesker havde kendskab til Rikkes behandling, så vi
kunne have fået hjælp noget før, og så Jonas ikke skulle spise voldsomme mængder piller
og have unødigt ondt, når alt det krævede var 1 enkelt besøg, 4 mandler (om morgenen) og
10,5 hop (efter hvert måltid).


Vi kan kun anbefale Rikke Anderberg.
Hilsen
Jonas, Jan og Caroline

 

 

 

 


Kommentarer

Ingen kommentarer

Kontakt

Klinikken ligger i Brøndby på Brøndbyvestervej 58. 

Kig efter det store gule hus lige ud til Brøndbyvestervej.

Der er masser af parkeringpladser bag klinikken. 

Klinkken ligger 10-15 minutters gang fra Glostrup Station.