Kurt

Her er min historie, om hvordan jeg fik hjælp for mine synkeproblemer hos Rikke Anderberg.

Jeg har i flere år haft tiltagende problemer med at synke min mad. Har i lang tid ikke kunnet deltage i samtalen, når jeg sad ved et middagsbord med andre, for så fik jeg maden galt i halsen. Måtte altid sidde i nærheden af en udgang, så jeg i en fart kunne komme af vejen for at hoste eller kaste maden op. Utallige gange har jeg skyndt mig fra bordet mere eller mindre blå i hovedet, rigtig ubehageligt.

Undersøgelser på hospitalet viste spiserørsbrok og der blev tale om en mulig operation, som ikke er uden problemer, kan have andre ubehagelige følger.

Så sagde min kone: Hvad med Rikke? Hun og andre i vores familie har fået god hjælp hos Rikke for bl.a. rygproblemer og for svimmelhed. Som sagt så gjort. Jeg henvendte mig til Rikke, som kunne tilbyde organrelease (behandling/massage af indre organer). Samtidig var hendes råd: drop alt hvad der hedder mejeriprodukter. Efter 1. behandling og ingen mejeriprodukter kunne jeg mærke en bedring allerede efter få dage. Efter to behandlinger var problemet så godt som væk.

Efterfølgende scanning på hospitalet har vist, at der er en lillebitte smule tilbage, næsten ingenting, og jeg er afsluttet som patient. Rikke Anderberg er en kompetent, meget dygtig og behagelig behandler, og resultaterne taler for sig selv. Mit forløb føles som lidt af et mirakel.

Nu spiser jeg normalt, skal tygge maden godt, ikke spise for store bidder og holde mig fra mælkeprodukter. Det er til at leve med. Til gengæld er jeg blevet mit store problem kvit og har i tilgift tabt nogle overflødige kilo. Tak Rikke! Du er en klog kvinde.